Den 14. juli blev et kunstophold på Engelsholm Højskole afsluttet med en fernisering. Der var bidrag fra keramikere, glaspustere, malere, smykkemagere og os fra fotografiholdet. Hele ugen havde hvert hold gennemgået en serie øvelser. Mine bidrag på udstillingen rummede således disse "fotografier". Det øverste er et klassisk sort-hvid fotografi, taget på et gammelt Minolta kamera med ISO 100 film i rullen. Derudover havde jeg et bearbejdet lumenstryk, et klassisk lumenstryk, og et bearbejdet cyanotopi. Vi tumlede således rundt med nogle af de ældste fotoprocesser som kendes, og det blev afspejlet på ferniseringen. Det var således eksperimenter med kemi, lys og kemiskeprocssor, hvor “fejlen” bliver grobund for at skabe og prøve noget nyt. Du kan besøge Engelsholm fotolinje her