Randers Sjæl - Fotokonkurrence 2022

 

(C) Forbrugermania

Jeg og flere hundrede andre deltog i en lokal fotokonkurrence om byens sjæl. Jeg vandt desværre ikke, og var sikkert ikke engang tæt på. Hvilket både skyldes mit bidrag og så formålet med konkurrence -->

"For at have et indtryk af, hvad randrusianerne selv mener, er Randers Kommunes sjæl har kommunen udskrevet en fotokonkurrence. Den har resulteret i flere end 300 billeder, der skal fungere som input til udarbejdelsen af en ny arkitekturpolitik."  

Der er intet slemt ved hverken den "Blå Bro", "Sukkenes bro", "Verdo i solnedgang" eller "Randers regnskov", men byens sjæl har efter min mening mere dybde. Jeg har forsøgt at indfange detaljer fra et gammeldags overklasse samfund. Dengang hvor man gerne brugte en formue på at udsmykke en teknisk skole så underklassens unger havde et flot sted at tage en uddannelse, der sikrede selvsamme lokalt arbejde ved selvsamme rigmænd, altimens ungedommens lejeboliger som oftest var romantisk slum. Et gammelt apotek placeret centralt i byen, rummer også historier fra selvsamme klassesamfund I dag er det fanget i et forfald der ligner en magtkamp mellem ejeren og kommunen, men detaljerne i det gamle overflodshus  udgør et minde om verden der var. Lokal kunst udfylder sigende resten.

(C) Forbrugermania

Palazzo Ca’ Zanardi - 2019 - hvor det startede

 

(C) Forbrugermania

Før verden mistede sin besindelse og den økonomiske fremgang endda nåede til Sydfyn, gæstede jeg festivalen Heartland. Hvor lysekroner hang fra træerne, kendiskokke bestyrede madboderne og ungdommen dyrkede Yoga i solopgangen. Jeg selv var lokket til stedet grundet magelige omgivelser, musikalske navne fra 90erne og nysgerrighed. Festivalen blev afviklet klods op af et gammelt slot, som jeg fangede med en kinesisk mobil og sendte ind til en konkurrence. Hvilket startede min jagt på anerkendelse af mobile fotografier, da dette foto faktisk ramte en udstilling i Venedig anno 2019 på Plazza Ca´Zanardi. Under Venice Biennale der sammen med teaterfestivalen Fringe står øverst på min journalistiske ønskeliste.


Stills: Centre For Photography, Edinburgh Skotland (2021)

(C) Forbrugermania

Jeg har desværre aldrig været i Skotland, hvis vi fraregner et hurtigt flyskiftestop for år tilbage, men de det har et fotografi af mig. Billedet er taget på den smukke sandø Læsø. Hvor du altid kan nyde naturen uanset vejret, her var det en blæsende kold sommerdag der blev fanget af min kinesiske smartphone. Udstillet på galleriet Stills tilbage i november 2021 på udstillingen "Creative Compositions".  Håber en dag at besøge stedet og gerne samtidig med Fringe festival fylder kalenderen.

Praxis Gallery, Minneapolis, USA 2021

(C) Forbrugermania

Inden verden druknede i krig, corona og julegaver var jeg i 2021 forbi Guds eget land med et fotografi fra Randers. Den gamle flodby har mangle snoede gader i centrum, men rummer også en masse veje der skråner. Dette sted vader jeg ofte forbi og tænker tiden står underlig stille i dette kvarter.  Galleriet hedder Praxis.

Blank Wall Gallery, Athens Greece, 2022

(C) Forbrugermania

Tidligere denne måned var jeg igen for Blank Wall Gallery i Athen med et fotografi. Denne gang med mit farvebillede af ordet "Hate". Hvilket kan virke ironisk da temaet for udstillingen var "World Peace". Men forstenet had er både det der sikrer den skrøbelig fred og understreger den latent trussel for fremtiden. Had driver så mange negative i verden og lader aldrig rigtig til at forsvinde. Motivet er endnu engang fundet i Deep Forest Art Land og som ofte før er det indfanget med en kameratelefon. I en lidt anden version har jeg haft samme motiv udstillet i New York sidste år. 

Bangkok Art & Culture Centre - Thailand 2022

(C) Thor Kidmose

Kreative kompositioner er den sandkasse hvor de fleste fotografer finder deres egen stil, udtryk og formsprog. Dette fotografi er fanget via en min utallige Huawei telefoner tilbage i 2020 på Læsø. Vesterøhavn er kendt som stedet solnedgange kan være magiske og når sommeren raser, vinden er stille og himlen klar er det virkelig svært at forstå dette er Danmark.   Udstilles 5. til 10. april.

Valid World Hall - Barcelona Spanien (2022)

(C) Thor Kidmose

Til marts har jeg dette sort hvid fotografi udstillet i Barcelona på Valid World Hall.  Moderne udstillingshal placeret i hjertet af den gamle baskiske by. Udstillingen består kun af sort hvid billede. Mit eget bidrag er fanget med en kameramobil en råkold eftermiddag på Aarhus Hovedbanegård i 2022. 

Blank Wall Gallery, Athens Greece, 2021

 

(C) Thor Kidmose
Med alderen bliver ens værdier tydelige for enhver, jeg sværger blandt andet til boformen Almen Bolig og deler således værdier med hver femte dansker. Denne boligklump har fyldt 80 år, har udsigt over Gudenåen og du kan leje 110 kvm for 5000 kr. Jeg har dog taget billedet fordi de minder mig om ferieboliger fra eksotiske ferieøer. Udstillet på Blank Wall Gallery i Athen.

Kontrast Galleri, Stockholm Sweden, 2020

 

(C) Thor Kidmose
Just som jeg fortrækker abstrakt kunst har jeg også en svaghed for sort hvid billeder, men det er dog tilfældigt mine udstillet fotografier på Galleri Kontrast altid er sort/hvid. Udover de gamle brotårne i København er æstetiske, så rummer dette også en masse kultur. Da sjælland var min hjemstavn var jeg forbi digtoplæsninger, jazzkoncerter, restaurantoplevelser og fotoudstillinger på Kulturtårnet. Jeg elsker den gamle flodby Randers og de mange muligheder regionen rummer, men derfor kan man sagtens savne ens gamle favoritsteder.

FotoZA Gallery - Johannesburg, South Africa (2022)

 

(C) Thor Kidmose
Når udstillingen Beauty Of The Earth rammer væggene hos galleriet Fotoza i sydfriaka til februar 2022 er dette billede med. Broen er instagramvenlig og placeret lige udenfor Randers, tæt på Fladbrokro, den krydser Nørreå.Flot sted at gå en tur, uanset årstid, men der er ofte oversvømmelser så planlæg fodtøj fornuftigt.

BBA Gallery, Berlin Tyskland, 2020

 

(C) Thor Kidmose

Som alle andre overfladiske mennesker var jeg engang vild med Berlin, men da indhold fik betydning, svandt glæden ved den tyske storby. Her forandrer overfladen sig konstant, mens bundlinjen altid er den samme og overklassens dumme børn leger med koncepter, kunst og vilde projekter. Her gemmer alle de der burde være voksne, men aldrig blev andet end gamle på papiret. Her finder du resterne fra fortiden, side om side med nutidens forfald, uden nogle hverken ænser det der var, kunne have været eller allerede er. Det er måske ikke min by, mine brosten, min drøm, men fortsat den perfekte ramme for mine fotografier. Dette billede er et klassisk kloakdæksel, jeg tror det er fra en tur rundt i vejle 2020, udstillet ved BBA Gallery på udstillingen Powerfull Compositions.

Bridgeport Art Center - Chicago USA (2022)

 

(C) Ordmose

Til februar 2022 sender jeg denne trappe på udstilling ved Bridgeport Art Center hvor de lokale kan glo på min hang til sære vinkler i sort hvid hen over fire uger. Det kan føles lidt sjovt at et billede fra Aarhus kan komme til en by jeg aldrig skal besæge, se eller betræde i mit liv. Hvis du omvendt har muligheden er du selvfølgelig velkommen til åbningen - men ellers kan trappen indtages på Museet for Køn i Aarhus. Tidligere kendt som kvindemuseet, Aarhus Rådhus og en fjern fortid endda som politistation. Jeg elsker bygningen og glad for stedet findes.